I skyggen af klipperne, lå så kirken...

Igår aftes inden vi blev lænket til den danske valgkamp, tog vi en taxi til en af Cairos fattigste områder, for der at opleve en godstjeneste. For at nå op til kirken, gik vi igennem byen, Manshiet Nasr, hvor skraldet flød, og lygten bed i næsen. Al opmærksomhed faldt på os fra mændene på gaden, og vidste præcis hvor vi skulle hen - vi behøvede knap at spørge om vej, alle pegede "op ad bjerget" hver gang vi stoppede for at orientere os.
Kirken vi ankom til; Cave Churh, skilte sig meget ud fra området. Den lå i en kæmpe klippeåbning, og med bibelbilleder og vers hygget ud i de massive klippevægge. Bænkene var nærmest kastet ud af åbningen, og folk strømmede til - mændene i den ene side, kvinderne i den anden.
Under hele gudstjenesten havde flere voksne kvinder en kamp for at holde styr på deres børn der alle ville snakke med os "hvide" og vi endte bagefter også med at måtte stille op til flere billedposes.